Shopping i Brønderslev

Afstand: 0.36 Km

Brønderslev by er det perfekte sted til en hyggelig dag med shopping. Her finder du et stort udvalg af dagligvarebutikker, tøjbutikker, spisesteder, isenkræmmere og meget mere.

Med mere end 100 forskellige butikker er Brønderslev en vaskeægte købstad.

Her finder du alt hvad hjertet begærer, så om du er til en dag fyldt med powershopping eller du blot skal have klaret dagligdagens indkøb, har Brønderslev butikkerne til dig.

Af forretninger i Brønderslev kan nævnes specialforretninger, byggemarkeder, butikskæder, supermarkeder, møbelhuse, hvidevarebutikker og ikke mindst lokale kunsthåndværkere. Der er også rig mulighed for selvforkælelse ved en af Brønderslevs mange frisører eller skønhedsklinikker.

Brønderslevs mange erhvervsdrivende er repræsenteret af en meget aktiv og iderig handelsstandsforening, der året igennem arrangerer diverse aktiviteter og arrangementer i Brønderslev. Slut shoppingturen af med en god madoplevelse på et af Brønderslevs mange spisesteder, som altid har lækre retter på menuen.

Der er også gode muligheder for at kombinere shoppingturen i Brønderslev med aktiviteter som museumsbesøg, bowling, en gå-tur i den skønne Rhododendronpark – ja, mulighederne og aktiviteterne i Brønderslev er mange.



Opdateret af: Destination NORD  | info@destination-nord.dk
Brønderslev Gågade Fotograf: Brønderslev Erhverv & Turisme
Tøjbutik i Brønderslev Fotograf: Brønderslev Erhverv & Turisme Copyright: Brønderslev Erhverv og Turisme