Fårup Sommerland - Vandland
Afstand: 18.00 Km
Surf om kap på Surfhill, hvor du farer gennem vandets strømme med vinden i håret. Eller sæt dig til rette på Vandslangens kæmpestore badering, sammen med resten af familien, og lad turen begynde i et stort, mørkt hul før baderingen går susende op og ned, snurrende rundt og flyvende frem og tilbage, før turen pludselig ender i et stort plask.
Man kan også prøve Vandkanonen, som er verdens første udendørs vandrutsjebane med frit fald og to loops.
NYHED 2024: DANMARKS TO STØRSTE, LÆNGSTE OG HØJESTE VANDRUTSJEBANER!
Fart, sjov og hygge for både store og små
Bo midt i Danmarks sjoveste skov
Hvem drømmer ikke om, at vågne op lige midt i parken med en fantastisk udsigt over søen, Orkanen og Falken – klar til dejlige oplevelser? Fårup Sommerlands eget hotel - Hotel Fårup - er et 4-stjernet familiehotel tematiseret i ægte fårupsk skovstemning, som ligger op til hygge, leg og afslapning for hele familien. Er man ”blot” gæst i parken, er man mere end velkommen til at slå et smut forbi hotellet og opleve den hyggelige og rolige atmosfære. Hotellets restaurant er naturligvis åben for både park- og hotelgæster.
Skovturen
Glæd dig til at prøve Skovturen for de mindste eventyrere – den kan prøves af børn fra helt ned til 0 år! Skovturen tager jer på en hyggelig ekspedition gennem skovlandskabet - forbi plaskende vandfald, den eventyrlige dyrehøj og skovhuggerens hjem - mod Fårup Savværk! Så det er bare at hoppe om bord og nyde turen!
Opdateret af: VisitNordvestkysten, Jammerbugten | info@visitnordvestkysten.dk