Slagter Dyrby
Afstand: 17.75 Km
Alt hvad hjertet begærer af krogmodnet kød
Hos Slagter Dyrby kan du få alt hvad hjertet begærer af krogmodnet kød, alt i hjemmelavet og præmieret pålæg, mad ud af huset, færdige middagsretter, smørrebrød og andre specialiteter.
Hver mandag laver de deres helt egen fiskefars, som sælges i butikken. Farsen er lavet af torsk og bruges naturligvis også til deres lækre fiskefrikadeller.
Fra 1. oktober sælges den nordjyske specialitet grønlangkål og Nordjyllands bedste sylte (2016)
Slagter Dyrby ligger i en 100 år gammel bygning (bygget som slagterforretning i 1919). Den nuværende ejer, Carsten Dyrby, overtog slagteren fra Hanne og Ole Christensen i 2004, som havde drevet forretningen siden 1964.
Kødet der bliver solgt i butikken er valgt med omhu, slagteren laver egne udskæringer af udvalgt kødkvæg, som modnes på krog, inden det bliver solgt til kunderne.
Se mere om Slagter Dyrby og deres åbningstider på deres hjemmeside.
Der vil være ændrede åbningstider i ferier og i højsæsonen. Se vores hjemmeside for disse tider eller følg os på Facebook.
Opdateret af: VisitNordvestkysten, Løkken | info@visitnordvestkysten.dk